Den lille historie om Freja og Birgitte

Bogen her er lavet til min datters dagplejemor Birgitte og er et eksempel på, hvordan man kan give en helt særlig gave i en situation der kræver lidt ud over det sædvanlige. Birgitte fik bogen i gave da Freja stoppede hos hende og skulle i børnehave. Det var en stor dag for både børn og voksne og jeg ville gerne vise Birgitte hvor meget vi forældre havde sat pris på at have vores datter passet der. Samtidig ville jeg lave en bog til Freja datter om en tid af hende liv som hun næppe selv vil kunne huske meget af når hun bliver ældre.

Nedenfor kan du se alle 12 opslag fra min bog til Freja og Birgitte.

Da Freja var lille var hun i dagpleje hos en dame der hed Annette. Men en dag blev Annette syg og så skulle Freja passes hos en anden dagplejer og hun hed Birgitte. Hun tog rigtig godt imod Freja og hendes mor og far syntes straks det var et dejligt sted Freja nu skulle passes.

Freja syntes også der var dejligt hos Birgitte, især fordi der var tre store piger at lege med. De hed Sara og Sara og Lærke og de var næsten tre år og meget meget dygtige til alt muligt. Sikke en masse ting de kunne! Da det blev sommer skulle de tre store piger i børnehave og så var Freja heldig at få lov at blive hos Birgitte.

Samme sommer blev Freja storesøster til Sander og det var også rigtig spændende. Faktisk syntes Freja det var så spændende, at hun sommetider hellere ville være hjemme hos mor og Sander end hos Birgitte. Det var ikke nemt at aflevere Freja, men heldigvis var Birgitte rigtig god til at finde på sjove ting de kunne lave, så det igen blev spændende at være der.

Mor og far tænkte tit på Freja, når hun var hos Birgitte. Men de vidste altid at hun havde det godt, for Birgitte var vildt glad for alle sine børn og lærte dem mange gode ting. Alle sammen skulle de lære at ”give fem”. Både Freja og de andre nye børn: Benjamin, Mathilde og Sofie.

Men Birgitte var ikke kun glad for børn. Hun var også ret vild med sine søde katte Plet og Buster. De havde sådan et godt katteliv hos Birgitte og Joe at naboens frække kat Bølle gjorde alt hvad den kunne for at komme med ind og bo i deres hus. Men det måtte den bare ikke og man skulle være rigtig hurtigt når man gik ind, så den ikke smuttede med.

Birgitte havde også to store drenge som hed Thomas og Morten. Morten boede for sig selv i et andet hus, som Birgitte og børnene lånte en gang da Birgittes hus skulle males gråt. En dag fik Morten en lille hundehvalp der hed Cato. Han var sød og sjov og lidt fræk og kom sommetider på besøg og legede med Freja og de andre børn. Birgitte elskede lille Cato, lige som om hun var Catos bedstemor. 

Ligeså glad som Birgitte var for børn og dyr, ligeså lidt brød hun sig om dårligt vejr. Regnvejr og snevejr og blæsevejr, det kunne hun ikke lide! Men heldigvis kunne hun næsten altid lokkes til en gåtur op at købe boller, som de kunne hygge sig med indenfor.

Når vejret var godt var Birgitte og børnene til gengæld næsten altid ude. Så legede de på legepladsen eller i Birgittes gode have, med sandkasse, legehus, cykler, dukkevogn og selvfølgelig altid saftevand.

Om eftermiddagen når alle børnene havde leget og spist middagsmad kom de ud at sove. Freja sov i den store barnevogn og det syntes hun var dejligt. Hun kunne liiiige være der!

Hver anden fredag skulle børnene mødes med alle de andre dagplejers børn i legestuen. Freja kunne godt lide at være i legestue og holde fastelavn, juleafslutning og være på bondegårdstur med alle sine venner. Når hun havde været i legestue kom mor og hentede hende når hun havde spist og så kom hun hjem at sove og holdt tidligt weekend.

Frejas mor og far snakkede tit om hvor heldige de var at det lige præcis blev Birgitte der skulle passe Freja. Det var det bedste sted man kunne tænke sig og selv om Birgitte aldrig skældte ud, var børnene altid søde og glade og artige, og gjorde altid lige som Birgitte sagde! For de syntes nemlig alle sammen at hun var den sødeste og bedste dagplejemor i hele verden!

Da Freja blev tre år skulle hun også til at gå i børnehave og så skulle hun ikke passes hos Birgitte mere. Det var lidt sørgeligt, men også rigtig dejligt at tænke tilbage på alle de gode oplevelser både Freja og hendes mor og far havde haft hos Birgitte. De var alle tre meget, meget glade for at også Sander skulle passes der, for så skulle de ikke sige farvel endnu, men bare på gensyn!